Sæsonplads og helårsplads

Rødhus Camping

Fast plads i naturskønne omgivelser

Hos Rødhus Camping har vi valgt at gøre det enkelt. Vi tilbyder derfor kun to muligheder: sæsonplads og helårsplads. Det gør valget overskueligt og nemt, uden at man skal tage stilling til flere forskellige sæsoner og perioder.

Standerpladserne på campingpladsen findes i forskellige størrelser og udformninger, hvilket giver gode muligheder for at finde netop den plads, der passer til dine ønsker og dit udstyr. Nogle standerpladser er mere kompakte og hyggelige, mens andre er større og giver ekstra plads omkring sig. Det betyder, at du i høj grad selv kan vælge den standerplads, der føles rigtig for dig.

En sæsonplads gælder fra uge 12, 2026 til og med uge 42, 2026. Med en sæsonplads har du mulighed for frit at vælge standerplads på hele campingpladsen, afhængigt af ledighed.

En helårsplads gælder fra uge 12, 2026 og frem og er placeret i et afgrænset område på campingpladsen, som er godkendt af kommunen til helårspladser.

Ved kun at tilbyde disse to muligheder ønsker vi at skabe en enkel og gennemskuelig løsning. Uanset om du vælger sæsonplads eller helårsplads, får du en fast standerplads i naturskønne omgivelser med plads til både ophold og fordybelse.

Du er altid velkommen til at komme forbi campingpladsen, gå en tur og se standerpladserne samt tage en snak med os om placering og muligheder.

Praktisk information
Sæson- og helårspladser er gældende for 2 voksne og hjemmeboende børn under 18 år.

Gæstekort kan tilkøbes for 450kr, og skal ens gæster overnatte koster det 50kr i døgnet, for en personer over 18 år, børn overnatter gratis.

Bad med både koldt og varmt vand er inkluderet i opholdet og kan benyttes frit.

Der er gratis WiFi på campingpladsen. Bemærk venligst, at der ikke kan gives garanti for hverken forbindelse eller hastighed, da dækningen kan variere.

Hunde er meget velkomne hos os. Af hensyn til andre gæster skal hunde altid føres i snor eller opholde sig i indhegning, og det forventes naturligvis, at man samler op efter sin hund.

El afregnes efter forbrug og koster 4,75 kr. pr. kWh. Det er ikke tilladt at oplade el-biler på campingpladsen. Vi henviser i stedet til SPAR i Hune, hvor der findes Clever-ladestandere.